Tips til Fanfiction

Anmeldese af Delirium af Lauren Oliver

 Delirium

Hvad hvis kærlighed var en sygdom?

delirium_211780

For et par uger siden havde jeg en ekstraordinær læseoplevelse. Bogens navn var Delirium, og er for nylig oversat og udgivet af Politikens Forlag. Bogen handler om den 17-årige Lena, der bor i Portland, USA.

Delirium er en YA (Young Adult) science fiction/kærligheds historie. I universet er kærlighed blevet erklæret en sygdom, og alle får, når de fylder 18, en kur mod det såkaldte Amor Deliria Nervosa. Kuren er en operation hvor en del af hjernens følelsesreseptorer manipuleres, så man ikke længere kan føle noget.

De kurerede lever et fredeligt, velorganiseret liv, uden følelser for noget eller nogen. De siger selv at det er et lykkeligt liv.

Lena er forældreløs og bor hos sin tante. Hendes mor døde efter sigende af Amor Deliria Nervosa, og derfor kan Lena næsten ikke vente med at få sin kur, så hun er sikker på at hun ikke ender som sin mor.

Problemet opstår først omkring 2 måneder før hendes kur. Til Lenas evaluering hvor hele hendes fremtid vil blive bestemt sker noget yderst uventet. En hel flok bissende kvæg løber igennem lokalet og raserer det hele. Her ser hun for første gang den smilende dreng med det rødbrune hår.

Hun møder ham ved flere andre lejligheder, og finder ud af at han har arret, det der viser et han er kureret. Men der er alligevel noget anderledes ved ham. Noget Lena føler sig skræmmende draget af.

Personligt elskede jeg denne bog. Jeg læste den på engelsk før den danske version kom ud, og nu igen for et par uger siden, og efter min mening kan den kun anbefales. Konceptet er skræmmende troværdigt, og Laurens Olivers sprog og skrivemåde er fængende og magisk. Delirium er første del af en trilogi, og er en af de få serier hvor to’eren er bedre end et’eren, kan jeg sige efter egen erfaring.

Nummer 3, Requiem udkommer i USA den 5. marts i år, og er en af de få bøger jeg har gidet af forudbestille.

Alt hvad jeg kan sige er, at hvis du er til et troværdigt univers, levende tekst og spekulativ fiktion kan Delirium kun varmt anbefales!

Hvad mener du? Er kærlighed en vrangforestilling? Burde der være en kur? Eller er idéen ligeså skør som regeringen der fandt på den er forstyrret?

Og hvad med bogen? Har du læst den? Hvad synes du?

Min mening:
stjerner

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tips til Fanfiction