Kender I det når de der historieidéer har det med at hobe sig op i ens hoved, og bygge videre på sig selv? Jeg mener, det er dejligt med nye idéer, men når man passerer et dusin og de bare ikke hænger sammen kan det altså godt blive for meget! Lige nu har jeg ikke mindre end 104 udkast på Movellas, og andre endnu liggende på min computer. Og man kan jo ikke arbejde på så mange af gangen, det kan vi godt blive enige om. Til gengæld kan man jo heller ikke beholde dem alle sammen i hovedet.

 

 

 

 

 

 

Mit tip er at skrive dem ned, uden rent faktisk at skrive dem. Hvis et citat giver mig en idé, skriver jeg ganske enkelt citatet ind i et dokument jeg har specielt til den slags idéer. Hvis jeg får en idé til en dialog uden at vide med hvem og hvor, så skriver jeg ganske enkelt replikkerne ned i et andet dokument, specielt til det formål. Og det sidste, hvis jeg får en klar idé til en handling – hvilket jeg meget sjældent gør – skriver jeg det ind i et tredje dokument. Det er ret ligetil, men virker måske også som om det ikke er nok til at få idéen ud, men det føles altså sådan. Det hjælper i hvert fald mig væk fra en af mine værste vaner: At mumle fiktive samtaler højt for mig selv. Sandsynligvis er det bare mig der er en smule messed up.. Eller hvad?

I hvert fald er det den her helt forfærdelige vane jeg har, og jeg overvejer om jeg måske bare er skør. Sandsynligheden er rimelig stor, skal det lige siges…

Snakker I nogensinde med jeres karakterer, enten i hovedet eller højt? Og i så fald, bruger I så de ting i lærer om dem?
Lærer I overhovedet ting om jeres karakterer, eller er det kun mig der ved ting om dem, ikke fordi jeg har fundet på det, men fordi det er fakta?

Jeg vil gerne høre hvad I gør med jeres idéer, og hvordan I overhovedet får dem?

Svar gerne i kommentarfeltet nedenfor! 🙂

//Bella